Spring til indhold

Ledelsesudvikling

I en verden præget af usikkerhed, store og hurtige forandringer er god ledelse vigtigere end nogensinde. Vores ambition er at bidrage til mere ambitiøs, mere nærværende og mere effektiv ledelse. Lederskab, som inviterer og inspirerer til nytænkning og udvikling. Vi ser ikke ledelse som en rolle men en funktion. Vi arbejder for, at alle i organisationen har lyst og mandat til at bidrage til god ledelse.

Der kan være mange formål med at gennemføre ledelsesudvikling – og udviklingsforløbet skal tilpasses målene. Vi designer derfor meget præcist tilpassede forløb sammen med de virksomheder, vi samarbejder med.

Hvordan skaber vi et udviklingsforløb, der har reel effekt for virksomhedens ledere? Det er et afgørende spørgsmål at stille, når man er på vej til at iværksætte et lederudviklingsforløb. Vi har omfattende erfaring i at designe forløb med effekt. Det kræver et setup med flere forskellige elementer, hvis man vi skabe stor effekt – og træning og refleksion i praksis er et afgørende element, men også at styrke ledernes relationer – og fælles fokus på ledelse har vist at give langsigtet effekt.

Vi bidrager til ledelsesudvikling på en række forskellige måder: Vi arbejder med den samlede ledelse, som måske ønsker at styrke deres ledelseskommunikation eller deres kompetencer som forandringsledere. Her har vi fokus på at styrke samarbejdet på tværs af ledelseslag omkring udfordringerne, men også på at skabe fælles forståelse i ledelsen og implementere relevante, fælles metoder.

Vi arbejder også med individuelle lederudviklingsforløb. Vi gennemfører individuelle coaching- og sparringsforløb med ledere, der fx har brug for at udvikle lederskabet i en ny lederrolle, som er udfordret omkring forandringsopgaver eller har relationelle udfordringer. Hvor det er relevant, følger vi lederen i praksis – hvilket giver unikke muligheder for at forstå og skabe udvikling vedrørende lederens styrker og udfordringer i praksis.

Ydelser:

  • Rådgivning om virksomhedens tilgang til ledelsesudvikling
  • Design af ledelsesudviklingsforløb
  • Gennemførsel af fælles ledelsesudviklingsforløb
  • Individuelle lederudviklingsforløb – blandt andet i form af skyggecoaching

Læs mere om vores tilgang til ledelse her:

Ledelse af ledere

Ledelse opad

Håndbog i god ledelse

Kontakt os