Banedanmark
Banedanmark gennemfører hvert år et stort antal komplekse anlægs- og fornyelsesprojekter af jernbanenettet i Danmark.
Sektionschef Tina Elkjær Christensen fortæller
”Det var første gang, at vi benyttede et ugentligt mødeforum på et projekt af denne her karakter. Vi mødtes en gang om ugen og afholdte et 1⁄2 times struktureret tavlemøde. Tavlemødet skulle sikre, at de involverede i projektet var bedre informeret omkring projektet; hvor langt vi var, de næste skridt, udfordringer mv.
Morten hjalp med at bygge mødestukturen samt tavlen op. Han kom med input til, hvordan tavlen visuelt kunne se ud og sikrede, at alle i projektet kunne forstå den. Mortens rolle under selve tavlemøderne var at observere og efterfølgende give mig feedback.
Jeg oplevede i den proces en udvikling af mine kompetencer, og Morten gav mig efter hvert møde noter med sine observationen, således at jeg også havde det på skrift. Ved en løbende feedback og sparring fra Morten sikrede vi os at få det ud af møderne, som var målet og håndtere de udfordringer, som der eventuelt opstod undervejs.
I medarbejder- og ledelsesgruppen var der i starten en vis skepsis overfor formen og hvorvidt metodikken var spild af tid, men den blev hurtigt vendt til noget positivt – og faktisk var det en større succes end vi havde regnet med, hvilket både var ledernes og medarbejdernes feedback.
Der gik kun et par uger før, at alle tænkte “det fungerer da det her koncept”. Metodikken skabte en hurtig beslutsomhed, hvor beslutningerne ikke bare blev truffet et sted i organisationen, men vi var fælles om dem, og de blev truffet på tværs af organisationen. Det var effektivt, at man kun benyttede 1/2 time, og så viste man, hvad der foregik i projektet. Ligeledes bidrager metodikken til at forbedre kommunikationen, som også blev oplevet af kommunikationsteamet på projektet.
Samarbejdet og udviklingen af projektet har gjort, at det er en metodik, som Banedanmark gerne vil bruge fremover i denne form for projekter. Ligeledes er vi ved at videreudvikle, hvordan vi kan bruge det andre steder og især i samarbejdet med vores entreprenører.
Morten er en stille og rolig type, som giver en god og balanceret feedback. Hans tilgang er meget professionel. Jeg følte det privilegeret at have en konsulent, som sidder og laver en observation af mit arbejde og efterfølgende giver mig feedback”.